Cæsar den talende hund

Nogle gange har dyr, specielt kæledyr, også behov for at kommunikere til os, og her kan en clairvoyance med en spåkone eller en telefonclairvoyance være en god hjælp.

I min tid som tog kontrollør, fik jeg fornøjelsen af at møde en lille brun terrier ved navn Cæsar. Jeg havde arbejdet som tog kontrollør i et par måneder og syntes det var et interessant job, men til tider var det også meget et stressende job. Nogle gange måtte jeg bruge ekstra tid i København, fordi jeg måtte vente på et bestemt tog dette medfølgte dog et vente værelse. Udover at arbejde som tog kontrollør, arbejdede jeg også som spåkone som gav fjernhealing og clairvoyance, altså som sandsigerske. En eftermiddag, da jeg havde en pause i København og ventende på en tog ledsager kom der pludselig en ind i vente værelset. Med sig havde hun en sød lille brun terrier. Jeg kunne ikke modstå at gå hen og hilse på den lille søde hund. Den så på mig med sine søde brune øjne, som om at den havde noget at sige. Jeg spurgte ejeren, om det var ok hvis jeg talte lidt med hunden.

Tale med dig, sagde hun og lo lidt forundret. Jeg smilede tilbage og spurgte, hvad hundens navn var. Ceasar var hans navn svarede hun. Ceasar klatrede op i mit skød og jeg nussede den lidt.

Pludselig begyndte jeg at se en lille film inde i mit hoved hvor Ceasar var med. Hunden viste mig sin hundekurv og et slidt tæppe, der var i hundekurven. Han rullede rundt på tæppet og nød det i fulde drag. Pludselig blev tæppet taget fra Cæsar af hans ejer, og jeg følte Ceasars sorg. Jeg spurgte Cæsars ejer, hvis Cæsar havde haft en glædes ting han holdt af, som hun for nylig havde fjernet. Hun kiggede på mig med stor overraskelse og sagde, at hun taget Cæsars tæppe da tæppet var blevet for gammelt og at hun skulle til at smide det ud. Jeg svarede hende at: Han savner tæppet meget og ville virkelig sætte pris på det, hvis han fik den tilbage. Hvordan kan du vide det? Spurgte hun, og undrede sig. Cæsar fortalte det til mig, svarede jeg. Oh! Sagde han virkelig sige det, spurgte hun nysgerrigt. Hvad vil han sige mere? Jeg spurgte den lille hund, hvis der var noget andet, han ville sige. På samme måde som jeg spørger mine spirituelle vejledere om der er mere de vil sige under en telefon-clairvoyance eller healing.

Cæsar svarede: Jeg er en prins, jeg er en prins, og jeg hører. Han siger, at han er en prins. Hans mor begyndte at grine. Hun forklarede mig, at hunden dagplejer plejede at kalde ham sin lille prins.

Sjovt!! Hvad ellers, har han at sige. Mens jeg holdt hunden i skødet fortsatte billeder og små film at kommet til mig. Jeg så hunden blive meget bange for store hunde, og at han ikke kan lide at gå på asfalt og små pølser var det bedste, han vidste. Jeg fik endda vist for mig, at han havde haft en gul gummibold og at det var hans yndlingslegetøj, men den var blevet flad og den grønne bold han havde modtaget i stedet var ikke lige så sjov at lege med. Hundens ejere begyndte at bekræfte, hvad som var blevet givet til mig fra Ceasar. Hun fortalte mig, at Ceasar var blevet bidt i halen af en stor hund, og efter at det har været meget bange for store hunde. Han havde følsomme poter og på grund af dette kunne asfalten skade dem, når han gik på asfalt. Små pølser var absolut hans foretrukne snack. Selv det med gummibolden var rigtigt. Ceasar havde nemlig haft en gul gummi bold, som han havde elsket at lege med, men den blev tygget flad, og hun havde kastet den langt væk.

Den nye grønne bold, som han modtog på sin plads, havde han ikke engang lyst til at se på. Dette var virkelig uventet for mig, sagde hun, at min hund var i stand til at formidle alt dette. Jeg fandt det virkelig sjovt at få mine visioner fra hunden bekræftet. Tiden går hurtigt, når du har det sjovt, og jeg var nødt til at afslutte vores samtale, når nu tiden nærmede sig til at jeg skulle med næste tog inden længe. Så Vi sagde farvel og jeg fortsatte min vagt. Efter omkring en uge havde jeg pause i København igen, og jeg mødte så Ceasar og Hans ejer igen i pause værelse. Hun kom op til mig og takkede mig for den samtale, vi havde haft ugen før. Hun ville fortælle mig, at hun havde fundet Ceasars gammelt tæppe, vasket det og sat det tilbage i sin kurv. Ceasar havde været så glad, sagde hun, og han havde nærmest nægtet at forlade sin bil den dag. Hun ønskede at takke mig på vegne af hunden. Det var Så rart at jeg kunne være der og imødekomme min lille terriers ønske. At vide at jeg har hjulpet enten mennesker eller dyr, er den største belønning man kan få som clairvoyant, spåkone, synsk og sandsigerske.

Nogle gange sker uventede og spændende begivenheder bare på de mest uventede steder.

Skrevet af: H. Bredal